top of page

Nyt udstyr ! - Vil det da ingen ende tage


Øv ! i starten af oktober fik jeg desværre foretaget et forkert løft i forbindelse med flytning af den gamle Elvstrøm Finnjolle jeg p.t. er ved at restaurere - dette har desværre medført at jeg har fået en dobbelt diskusprolaps i lænden. De første 14 dage kunne jeg kun udholde liggende på ryggen foran fjernsynet med tabletten i hånden, men nu går det fremad og medicinen hjælper også.

For at få tiden til at gå gennempløjede jeg alt hvad jeg kunne komme i nærheden af der havde med sejlsport at gøre. Det blev en dyr fornøjelse.......

1) Fik købt en lækker brugt 8 hk Mariner 4 takt

2) Fik købt en ny B&G Zeuss 2 "9"

3) Fik købt en lækker brugt Simrad Broadband 4G radar

4) Fik købt skødeskinner der skal monteres så den nye bimini kan flyttes frem eller tilbage i skibets længderetning.

5) Fik bestilt endnu en masse reservedele .....hvis nu.....på båden.....

Nå men alle disse skønne ting og stumper skal vi nu ned og montere på båden fra den 27. nov. og jeg

glæder mig som et lille barn.

Planen er at radardomen skal placeres på en holder på rollbar´en agter mellem solpanelerne, og plotteren skal monteres på styrestanden. Den gamle plotter (Simrad Go Xse7) regner jeg med skal ned og sidde ved navigationspladsen i stedet for den gamle radar.

Selv om det kun bliver en kort tur fra mandag til fredag så føles det som om jeg kommer i himmeriget 2000 km mod syd i Crotone....og helt ærligt fra hjertet, så ville jeg ønske jeg ikke skulle hjem igen.....


Seneste indlæg
Follow Us
  • Facebook Classic
bottom of page